Michael Bredahl

  • Om mig
    • CV
    • Referencer
    • Mine kurser
    • Kontakt
    • Go’Nova
    • Rygestop
  • SEO
    • Kursus i SEO og Link Building
    • Tips til søgemaskineoptimering
    • Kurset i søgemaskineoptimering
  • Ads
    • Kursus i Google Ads
    • Kursus i SoMe annoncering
    • Hjælp til annoncering
  • SoMe
  • Nyhedsbrev
  • Webdesign
    • WordPress sikkerheds & opdateringsservice
    • Tracking
      • Support
        • Fjernsupport
        • Hjælp, min PC crasher
        • Glemt kode til Windows
        • Fejlfinding og support til skærm
        • Priser
  • Cookies
Michael-Bredahl.dk / tablet-pc

… og det blev en iPad

27. januar 2010 af Michael Bredahl

Selvfølgelig skulle det ikke være indlysende 😉 Steve Jobs har annonceret en iPad, så den matcher en iPod. Egentlig bare en avanceret og større iPod, til video, bøger og internet. Det bliver super smart!

Hvor er blomsterne?

Steve Jobs annoncerede det nye vidunder, men jeg må sige det skuffede mig, at den bare er sort med sølvkant! Jeg havde forestillet mig noget lidt mere hidsigt.

Men nu er farverne jo ikke alt. Eller er det? Der kan jo hurtigt komme nogle andre der viser mere design på en almindelig tablet. Og hvad sker der så når iPad sælges til $499,- og en Tablet-pc kommer på gaden for $199,-. Så er der måske alligevel et marked, hvor Apple har lavet et push på markedet. Det bliver lidt spændende at se. Men jeg tror ikke den afløser en smartphone. Der skal noget af en brystlomme til at holde iPadden 😉

Men hvad kan den så?

Apple annoncerer at der er indbygget:

  • Safari browser
  • Mail via almindelige udbydere
  • Fotoalbum
  • Importer billeder fra kamera
  • Se video (HD film)
  • Se YouTube
  • Afspil musik med iPod programmet
  • iTunes er kun et klik væk
  • iBooks til at læse aviser, blade og bøger
  • Et kortprogram med Street View
  • Notesblok til stickeynotes
  • Kalenderprogram
  • Kontaktpersoner
  • App Store byder på flere programmer

Det ser godt ud, men er markedet modent, eller kradser krisen for hårdt? Personligt tror jeg Apple kan holde salget på et rimeligt niveau, så nogle vil kalde det en success, og andre en fiasko. Men nok aldrig lige så meget fiasko som Tablet-pc’en.

…

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl

No ratings yet.

Skrevet i: Apple Tags: Apple, Flower Themed Toymaker, iPad, tablet-pc

Så giv os dog en tablet …

25. januar 2010 af Michael Bredahl

Jeg kan huske i det forrige årtusinde, at en-eller-anden ved navn Bill postulerede at en tablet-pc ville revolutionere verden. Jeg var spændt som et lille barn på at få lov til at bruge den, de bærbare dengang var slæbbare, og absolut ikke et hit i sofaen, mens ungerne rendte rundt og faldt i ledningen til modemet og katten bed i strømkablet.

Men som så meget andet kom den aldrig til danmark, og i første omgang så det ud til at den blev overhalet af mobiltelefoner, smartphones, iPhone og senest netbooks. Tablet pc’en blev aldrig en success, den kom for tidligt! Der var ikke et behov, men det bliver der nu!

Måske kan en Kindle fra Amazon komme i nærheden, men det er stadig ikke godt nok. Drømmen om at kunne sidde med en papirstynd skærm der er det hele, virker måske snart inden for rækkevidde. Hvis vi får råd til det!

Hvilken vej blæser vinden?

Mange brancher digitaliserer, og der er flere og flere der ikke længere synes det er nok at bruge mobilen eller smartphone til at læse bøger, aviser online, og styre mange ting mobilt. Det har salget af netbooks vist, og realiteten er da også, at der laves store bærbare med op til 19″ skærme, men det er de billige, små, og især lette bærbare der er mest salg i.

Det betyder ikke noget at skærmen er “lille” – det er indholdet der er vigtigt. Vi skal kunne læse, høre og se alt, hvor som helst. Og når avisen ikke længere leveres kl. l… om morgenen, af et larmende knallertbud, ser det ud til, at spisebordet skal forstørres, når der skal være plads til de bærbare for at læse nyheder under morgenmadsspiseriet. Jeg kan lige se reklamerne for mig, fra møbelhuset. Nyt spisebord, med indbygget LAN og strøm.

iTablet fra Apple

Det ser ud til, at Apple overhaler indenom. De har i lang tid prøvet at skjule et nyt produkt, som altid. Der er meget hemmelighedskræmmeri, for Steve vil gerne “overraske” med lanceringen. Det bliver nok ikke papirstynd, men lige som den opblæste “verdens tyndeste bærbar” – kun i kanten 😉

Rygtet siger d. 27. januar 2010, det bliver lidt spændende at se. Apple har kaldt til pressemøde, måske i stedet for deres Macworld i gamle dage, hvor de præsenterer de seneste nyheder. Hvad mon vores Flower Themed Toymaker nu har i ærmet – mon ikke det bliver en iTablet?

Kom og se hvad vi har lavet

Meget kan man sige om Apple, men de forstår at komme til tiden 😉

Produktet lanceres samtidig med at f.eks. New York Times formodes at blive en betalingsavis i løbet af forholdsvis kort tid. Eller det bliver nok delvist en betalingsavis. Lidt som nogen af de andre medier, der har overskriften og lidt tekst til fri gennemsyn, mens det gode i artiklen gemmes bag en betalingsmur. Det må siges at være i orden. Journalister skal også leve, og deres arbejde er bestemt ikke gratis.

Danske medier vil følge trop

Flere danske medier har allerede planer om at gå online med abonnementer, så der er marked for en tablet nu. De fleste større kæder har allerede deres reklamer på nettet, så det er afprøvet, f.eks. Føtex tilbudsavis, der håndteres af zmag.com. Det er kun et spørgsmål om, hvordan de betalte medier skal beskyttes!

…

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl

No ratings yet.

Skrevet i: Apple Tags: Apple, digitale medier, iTablet, tablet-pc

Emner

  • Analytics
  • anmeldelser
  • Apple
  • Biler
  • Blandet
  • Blog
  • Content Marketing
  • Firefox
  • Flash
  • FOF-kurser
  • Gadgets
  • Google
  • Internet Explorer
  • Job
  • Joomla!
  • Microsoft
  • Office
  • Om
  • SEO-guiden
  • Services
  • sikkerhed
  • Sociale medier
  • Support
    • Fjernsupport
  • Windows
  • WordPress-Guiden
  • Facebook
  • Google MyBusiness
  • Twitter
  • Pinterest
  • Instagram
  • YouTube

Copyright Michael-Bredahl.dk