Jeg hedder Michael Bredahl, og er født 30. august 1966 på rigshospitalet, opvokset først i Glostrup, senere i Kirke Eskildstrup, lige omkring Sjællands navle. Da jeg var ca. 15 synes mine forældre vi skulle flytte på en nedlagt landejendom, og have grise, høns og geder. Ud over 2 hunde og 5 katte. Det var lige syd for Holbæk.
Uddannelse – Stenhus Gymnasium og DTU
Jeg gik på Stenhus Gymnasium, mat, og senere et par år (3½) på DTU, jeg ville være bygningsingeniør, men jeg havde for meget krudt i bagdelen, så jeg synes det var mere spændende at lave alt muligt andet.
Netto
Jeg var i Netto 10 år som Butikschef, og blev sendt lidt rundt omkring for at rette nogle butikker op.
Selvstændig
Da det blev for kedeligt at ansætte og oplære nye folk hele tiden, begyndte jeg at undervise for FOF i stedet for, i pc-kørekort, og gik i gang med en masse kurser til it-administrator. Samtidig lavede jeg en del support for private og små virksomheder, og lavede en del hjemmesider.
IT-administrator
Jeg tog alle kurser inden for IT-administrator på fjernundervisning, undtagen det første, det var for kedeligt. Men så fik jeg ikke noget eksamensbevis! Et godt ekempel på min foretagsomhed, der skal være en mening med det jeg gør.
iProspect.dk
Efter 12 år som freelance underviser og selvstændig, blev jeg headhuntet til iProspect.dk som SEO konsulent., hvor jeg fra 2011 til 2013 har arbejdet med nogle af Danmarks største brands i forhold til SEO.
Jeg har haft fornøjelsen af, at lave SEO workshops, søgeordsanalyser, tekniske analyser, projektplaner & strategier, onsite optimeringer og implementeringer for de fleste af disse virksomheder, samt håndteret nordiske og europæiske projekter.
Jeg har planlagt og fordelt ressourcer, samt fulgt op på processerne, lavet strategien for copywriting af PR og onsite indehold, samt ekstern link building, for at øge virksomhedernes generelle synlighed på internettet, og i de online medier hvor deres kunder er til stede.
Et af mine fokusområder, har været at udnytte synergien mellem SEO og PPC, så vi har kunnet lægge en SEO strategi for de søgeordssætninger der har højest CPC og /eller størst søge volumen. Samtidig giver det mulighed for at optimere sider både til organisk SEO trafik (via søgninger), men også øget Qality Score (på reklamer), så CPC formindskes, og vist position øges.
GroupM Search
Fra juni 2013 var jeg SEO Director hos GroupM Search. Endnu en gang blev jeg headhuntet, denne gang af Peter Tøffner, som jeg godt kan anbefale 🙂
Jeg fik vendt skuden på 11 måneder. Det var en hård tid, vi måtte ikke lave for meget om, for den nye ledelse skulle have muligheden for at forme afdelingen. Jeg gik efter “at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse”. Og tilladelse fik jeg ikke, men der skete noget.
Vi kunne ikke få nye ressourcer, så kunderne kunne ikke få det de havde betalt for. Det kunne jeg ikke acceptere, så da Troels fra Autobutler bød på kaffe, sagde jeg ja tak!
Autobutler
Jeg fik et tilbud fra Autobutler, de var lige gået i gang med det nystartede DE og UK, ud over DK og SE, og jeg følte det var rigtigt at forfølge den udfordring.
Fortsættelse følger – – –
Jeg har lavet mange spændende opgaver, og konklusionen af det hele må være, at jeg er god til at sætte mig ind i et emne, bruge det, og videreformidle min viden på en let forståelig måde.
Har du læst mit CV?
Og læst mine referencer på Webdesign og Søgemaskineoptimering?
Alle artikler på dette websted, er udtryk for min EGEN holdning!