Hvem f….. har fundet på at lave et cms-system, hvor der kan vælges om skriften skal være større eller mindre?
Helt klart er det da, at hvis en “svagtseeende” har brug for at se siden større, kan det være smart. Men hvorfor så ikke bare bruge browserens indbyggede funktion til det? De kan alligevel ikke finde større-funktionen på siden. Hvorfor ikke bare forklare brugerne hvordan det gøres? Nogle gange er der lavet noget bare for at være popsmart, uden det er praktisk. Så selv om det er et offentligt krav, fylder det, og er i vejen!
I verdensbrowseren er der nederst til højre mulighed for at klikke på 100%, så bliver det til 125%, og klikker du igen, bliver det til 150%. Er det ikke nok?
Klik igen hvis du vil tilbage til 100%
Hvis du vil zoome siden endnu større, er der en pil til højre for procenten, her kan du gå op til 400 %, så må det vist være nok, ellers må du ha’ en 50″ skærm!
Og uanset om du bruger verdensbrowseren eller noget andet, kan du altid bruge Ctrl+rullehjul frem og tilbage for at zoome ud eller ind …
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael Bredahl