Jeg startede 1. maj 2014 hos autobutler.dk – det er nu et år siden, og jeg gør status over et år med masser af oplevelser på et arbejde med fuld knald på.
Det var dengang i januar 2014
Pludselig stiger pulsen. Hjertet banker lidt hurtigere, og du kan mærke adrenalinet give hjernen et ekstra skub. Du kan overskue en situation, et projekt, hvor du ved lige nøjagtig hvad der skal gøres. Du kan se det for dig, hele billedet ER malet, nu skal det bare gøres. Fingrene bliver rastløse, og trommer i bordet, fødderne bevæger sig i takt til en uhørlig melodi. Alting kan gå med dobbelt hastighed, det er nu det sker, lad os så komme i gang.
Den stemning har jeg haft mange gange, når jeg skulle lave oplæg til kunder med forslag til SEO arbejdet som vi kunne lave det i et af bureauerne. Men i januar var det lidt anderledes. For her skulle jeg selv få det til at ske, hvis altså jeg tog jobbet.
Troels fra autobutler.dk spurgte om jeg var interesseret i en kop kaffe via LinkedIn, erhvervslivets svar på Victoria Milan, hvor jeg godt nok kunne mærke suset i maven, og adrenalinet bruse. Men jeg havde et pisse godt job, skuden var næsten vendt, omdannet til en sportsvogn, der var klar til at ræse ud på motorvejen, i den rigtige retning. Nu skulle vi til kun at lave den gode SEO for kunderne. Men samtidig havde jeg også gjort mig så upopulær i mange afdelinger, jokket ret mange over tæerne, fordi jeg ikke ville gøre som “i gamle dage”.
“Lad os vente og se tiden an en måneds tid” – det var vi enige om. Men måneder kan være ret korte, så i februar gik forhandlingerne i gang, og 1. maj 2014 startede jeg hos autobutler.dk spring fyldt med ny energi, for her kunne jeg både planlægge og få tingene gjort. Faktisk var det jo nu mit ansvar begge dele.
De tre faser
Min tid hos autobutler.dk har været tre vidt forskellige faser indtil videre. De har alle været specielle på hver deres måde. Selvfølgelig er det samme job hele vejen igennem, men fokus har været skiftet radikalt i forskellige omgange. De to første faser har været styret af, at jeg kun havde mig selv som ressource, noget der er lidt uvant. Til trods for jeg havde meldt klart ud fra starten af, at jeg ikke kunne gøre det alene, på 4 sprog. Host, surt opstød, tag det med et smil.
Da jeg startede, var marketing teamet kun lige ved at blive sat. Vi havde en Head of Marketing, PPC manager og en kommunikationsmedarbejder. Nu er titler noget diffust, og fuldstændig ligegyldige, for de definerer ikke hvem du er. Kort tid efter kom PR manager og Retention manager, og så var holdet sat. Vi havde også ressourcer i Sverige, Tyskland og England, men ikke nær nok. Sådan er det altid. Og selv om mit forslag allerede inden jeg startede var, at vi havde fire interns eller studiemedarbejdere (copywritere), en på hvert sprog, blev det desværre ikke effektueret. Vi kunne have sprøjtet tekster af høj kvalitet ud på vores sites, og samtidig fylde godt indhold på de sociale medier. Men det var ikke noget der var muligt lige på det tidspunkt.
Analysefasen
Der var ikke lavet noget SEO overhovedet. Eller der var lavet lidt, med at få nogle keyword stuffed tekster ind. Og så var der brugt nogle artikel kataloger af tvivlsom art, i et forsøg på at gøre noget, men af en medarbejder der havde travlt med alt muligt andet, og som ikke havde ideen om hvorfor det skulle gøres. Det skulle bare gøres efter anbefaling fra et SEO bureau.
Som altid vil jeg gerne have teknikken i orden først, for hvis der er styr på strukturen og teknikken, så kan Google æde hvad som helst, og få noget ud af det. Hurtigt fandt jeg ud af, at Ruby on Rails ikke er lige så samarbejdsvillig som jeg havde været vandt til, og pludselig indså jeg hvorfor nogle af mine gamle kunder kunne se helt tomme ud i øjnene, når jeg snakkede om at få ændret noget teknik. Ganske enkelt fordi udvikling kan være en hindring for ethvert tiltag. Holy Crap!
De er pisse dygtige de der udviklere, bragende intelligente, og kan kode alt hvad de har lyst til. Eller rettere, alt der bliver skrevet i en ticket, og lagt i kø, hvor der er 3 prioriteringer: 1. Det skal fixes, for det er gået i stykker, 2. Det skal fixes, for vi kan tjene penge på det og 3. Need to have/nice to have – det er uvæsentligt for forretningen … altså voldsom lav prioritet
Jeg fik analyseret rigtig meget, og fandt ud af hvilke søgeordssætninger vi gerne ville gå efter. Egentlig var det ret simpelt, jeg lavede en prioriteret liste med alle 28 produktsider, der skulle revideres. Prioriteten skete med PPC briller, for hvis jeg kunne ranke bedre på de dyre ord, kunne vi blive endnu mere synlige, og skabe endnu flere jobs. Samtidig er det også bedst, at starte med de jobs hvor konverterings raten er højest. Og det vidste Anton alt om i forvejen.
Produkt fasen
Jeg fik lavet research og skrevet de fleste af produktsiderne, lidt længere og mere omfattende end de behøvede at være, for eneste andet alternativ til at få tekst på nogle sider, var bloggen. Og her lå, og ligger stadig, både PR, gode råd, sådan gør du og alt muligt andet. Jeg fik lavet en ticket til en strukturændring, men desværre ville det ikke umiddelbart blive URL strukturen der dirigerer sammenhængen mellem sider til hvert produkt. Det bliver fixet med klumper af links i stedet for.
Raket fasen
Da vi skulle lave budget for 2015 blev det et krav, at vi (jeg) skulle øge antal jobs fra organisk trafik, og jeg lavede en plan for hvad der skulle til for at kunne gøre det, og hvor meget vi kunne øge den organisk trafik.
Jeg tror det gik lidt op for “ledelsen” at jeg virkelig bare ikke kunne gøre det hele selv. Jeg havde brug for hjælp. Det var også bare 5. gang jeg ligesom havde fremlagt mine krav til, hvordan organisk kunne eksplodere i besøg og konverteringer. Ud over de løbende diskussioner om hvordan det gik, og hvad der kunne gøres bedre osv.
Resultatet blev, at jeg “skrev under på” at øge den organiske trafik med 25% måned for måned i de nye lande! Det svarer til at tidoble trafikken på et år, dog er der nogle sæsonudsving der skulle tages hensyn til, så det er ikke helt det vi havner på.
Men vi er tæt på, og for UK går det faktisk over alle forventninger!
Min organiske trafik for UK, når vi kun ser på de sider jeg har mulighed for at optimere på:
Metoden er mit speciale med universer. Content Rocks, Link Building Sucks 🙂
Lige nu …
Hænger jeg lidt fast i at være Content Creator, eller nærmere Translator med et snert af SEO optimizer. “Hvad skal der til for at ligge #1 på ‘Tyres’ i UK” bliver der spurgt, fordi der er enorm søgevolumen i det. Den fixer vi også, på et tidspunkt, men den er lidt mere omfattende, og det er ikke de der hardcore ord jeg sidder og optimere efter til daglig. Analysen er lavet, så jeg ved jeg skal lave universer for top 10 produkter, men til hvert produkt tænker jeg: hvad har bilejeren brug for at vide noget om, og hvad søger de efter. Det er udgangspunktet, ikke om vi går efter en bestemt kombination af ord. Det kommer senere, når Google har slugt universet, og fået det lagt på plads i indeks, så det er til at se hvad der skal arbejdes mere med.
PR er verdens bedste Outreach
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Jan. Han er en PR gut der bare sparker r.. med kreativitet og ser muligheder. Det har været fantastisk at se, at de ideer jeg har haft tidligere med at PR kunne være en rigtig god magnet, holder vand. Og ikke kun for trafik, men også til at have emner der kunne bruges til Outreach og gæsteblog indlæg. I øvrigt noget vi slet ikke er kommet i gang med endnu, og som ikke har været prioriteret, for du kan ikke tiltrække søgeren, hvis du ikke kan give svaret på det de spørger om. Altså du skal have indholdet før du tiltrækker brugeren, ellers er de gået forgæves.
En meget vigtig ting for vores PR, har været at det er data driven. Vi har så ufattelig mange data, at der kan skabes fantastiske historier, og det er lige det de store medier vil have. Og her er Jan god til at spørge ind til, hvilke ord og fraser der giver mening at bruge, så det bliver relevant for os, og giver autoritet til de emner, og de søgninger, der er mest værdi i. Historien bliver bragt, og vi kan så nævne at vi igen er i medierne, og få endnu mere relevant content på den måde.
News Jacking
Lige om lidt starter TV2 en serie med titlen “Vi elsker biler”. Så selvfølgelig er vi i gang med at opbygge et univers på vielskerbiler.dk, og har Facebook og G+ med på sidelinjen. Den skal bare have fuld gas. Stille og roligt.
Det kommer der mere af, for vi har muligheden for at være kreative, og komme med nogle totalt sindssyge “kampagner” som vores Shit happens. Videoen er lige på trapperne 🙂 Det er noget med en bil, et køleskab og København.
Og så var der festerne
Jeg tror aldrig jeg har arbejdet et sted med så mange fester. Hver dag er selvfølgelig en fest, men fredagsbar, lige ud og spise en aften, sommerfest, fest fordi øhmm fordi lige et-eller-andet. Det har været fantastisk, selvom jeg har måtte være fraværende en del gange, hvor jeg har haft ungerne. Dine børn er ikke dine, de er små voksne du får lov til at følge en årrække, så nyd det så længe det varer.
Lidt privat
I 2014 var vi i Frankrig på sommerferie, det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg fandt ud af hvor meget der egentlig hænger fast af 4 års Fransk i skolen, og samtidig også hvor meget der netop ikke sidder fast. Samtidig har jeg også fundet ud af, at jeg hænger for meget fast i min bolig, jeg skal ud, for ude er jeg mere kreativ.
Det har været et år hvor jeg har fokuseret på enten arbejdet eller børnene. Så mere er der egentlig ikke at sige om det.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Anton Hoelstad skriver
Tillykke med den rigtig positive tendens! Keep up the good work. Og nyd din sommerferie 🙂
Michael Bredahl skriver
Tak, jeg gør mit bedste 🙂 Jeg håber du finder tid til ferie, det virker til du har vildt travlt, pas nu på dig selv 🙂
Martin skriver
Det er meget spændende læsning Michael.
Du får sat nogen ord på ting som jeg også laver i hverdagen, men som jeg egentligt selv har haft svært ved at kunne forklare til andre, så fedt med et par vendinger som jeg nu kan bruge (eller i hvert fald tror at jeg kan bruge) når jeg skal forklare hvad det er jeg laver 🙂
Kasper Tang Højriis skriver
Spændende læsning! Det lyder som et super cool, men hårdt arbejde du har fået der hos Autobutler! Glæder mig allerede til at læse hvordan dit andet år går hos dem 😀