Jungletrommerne lyder i øjeblikket rigtig højt med en masse gode råd til indhold, og hvem der har set nogen der har lavet noget der var ekstraordinært godt.
Nu er alle ved at lave godt indhold, så hvad gør vi så for at skille os ud?
Første gang jeg oplevede noget af den slags, var i det forrige årtusinde, hvor jeg havde bestilt CD-skiver i Tyskland, og med pakken kom en lille flaske (måske 100ml) af en eller anden whisky jeg aldrig havde hørt om, men det fik mig til at smile, og hvis der havde været noget galt med forsendelsen, var det knap så betydningsfuldt.
Brugervenligt indhold
Det har altid handlet om at have brugervenligt indhold. Altså hvis du har været sådan en ”rigtig” hjemmeside ejer. Nu ser vi bort fra de der SEO gutter (som jeg nok til dels selv er en af) som bare laver en masse hokus pokus, og så får du bedre placeringer, og en bunke trafik. Det er der ingen ben i, men det skal jo også konvertere, og her er indholdet lige så vigtigt som det altid har været.
Dem der har gjort det godt, uden de har købt eller brugt hokus pokus SEO, har haft indhold der tiltaler brugeren. Så kan du godt have drevet en masse trafik til et elendigt site, hvor det har været en succes, men hvor successen kunne have været endnu større med godt indhold (som i en højere konverteringsrate).
Så kom Content Marketing
Pludselig flåede en Panda sider med dårligt indhold ud af indeks, til stor fornøjelse for dem der havde gjort noget ud af deres hjemmeside (den var ikke helt så grundig i Danmark, desværre). Så skulle der noget nyt til, og det blev Content Marketing. Grundlæggende tager du dit bedste indhold, og bruger det i online markedsføringen. Men hvorfor er det anderledes end før? Det har altid drejet sig om at sende det rigtige budskab til de rigtige mennesker, så de får interesse for produktet. Det er der heller ikke noget nyt i. Men med Content Marketing blev der sat en sammenkobling mellem den fysiske verden og online verdenen – og det var faktisk ret fantastisk, endelig var der nogle der fik øjnene op for, at der skulle være budskab og indhold i det der blev markedsført online, og ikke bare ”køb 5 bananer og få 2 gratis” agtigt.
Nu skulle det være ”svar på spørgsmål” markedsføring, så kunden blev fortrolig med produktet først, og så forhåbentlig husker os når der skal handles. Det er smart, og det virker. I hvert fald for en periode, for vi er vant til, at blive blinde for det nye, når det ikke længere er nyt, men blot er det sædvanlige. Bare se på skilsmisse statistikken.
Authority markedsføring
Vi kender alle de der reklamer, hvor en eller anden fra landsholdet står og reklamerer for et produkt man ellers aldrig ville kunne finde på at købe, og så får man pludselig lyst til at købe skidtet.
Det samme sker online. Vi dyrker personligheder der har volumen, og er sig selv, når de er på. Personlig erfaring og anbefaling er bare det bedste. Inden for online marketing har vi længe kæmpet for at kunne få andre til at påvirke deres venner og bekendte med et produkt, og nogle lykkes rent faktisk, men det er ”dyrt” – som i at det tager tid. Og så kan du booste indhold på Facebook, men det er snyd, og virker ikke så godt.
Martin Thorborg er berømt, eller berygtet, for sine videoer fra hans køreture. Uanset om man er enig eller ej, så har manden format, og med den slags personligheder i spidsen af en virksomhed, vil markedsføringen være væsentlig nemmere.
Jeg havde SAS som kunde mens jeg var hos iProspect, og her var der på et tidspunkt nogle uheldige episoder hvor rejsende ikke fik deres penge retur, pga. nogle regler der måske ikke var overholdt. Men det der var ret fantastisk, var PR chefen der stod frem i nyhederne (Trine Kromann-Mikkelsen) og forklarede med stor autoritet om, at der ville blive taget hånd om det.
Politikere prøver meget tit, at udstråle autoritet, men fejler, fordi de er i en situation de ikke gider være i. Det kan journalisterne mærke, og når de så stiller de samme spørgsmål 20 gange (åndsvage journalister, der er jo svaret en gang), krakelerer masken, og man kan se, at de ikke er komfortable med interviewet. Uanset hvor velforberedte de er.
Personlig marketing
Da Index Ventura lagde 43 mill i det firma jeg arbejder i nu, lavede TV2 Nyhederne et interview. Journalisten klarer det måske ikke helt efter bogen, men svarene fra PM er gode, og kommer promte. Ikke noget med at nøle, han står inde for det han siger. Se det på Autobutler bloggen.
Vi vil dyrke personligheder, og i fremtiden vil det også blive brugt mere i virksomhederne. At have personligheder der kan stå frem og svare ærligt, fordi de ER sådan som de optræder.
Vær dig selv, vær naturlig, så udstråler du autoritet, folk tror på dig, og du vil kunne sælge hvad-som-helst.
Marketers.dk
Og her er det så, at jeg godt vil anbefale et forum, hvor du selv kan lære en masse om online marketing. Det er godt nok meget fokuseret på affiliate marketing, men da de gutter og gutinder der er med, gerne vil markedsføre deres affiliete sites fuldstændig som de store brands de vil tjene kommission på, kommer der rigtig mange guldkorn.
Hvad skal jeg sige! Tips og tricks du ikke kan læse om på nettet, medlemsrabatter der vil noget, et godt forum, hvor du også selv kan stille spørgsmål og nåja så en række videoer med super godt indhold du kan lære en hel masse af – Det er marketers.dk – velkommen ombord
Mads skriver
Super god artikel, du rammer spot-on. Det er så pisse vigtigt, at ledelsen står ved det produkt de prøver at sælge, og er ærlige.