Emil er blevet 6 år, det var godt nok i tirsdags. Ingen anden tror jeg har fået holdt så mange gange fødselsdag. Både hos sin far, og hos os tre gange. Det må være lækkert. Og så endda uden at blive et år ekstra hver gang!
Tirsdag morgen startede vi med morgenfest og gaver. Om aftenen kom Nicolai, Melanie og Micas forbi og festede videre. Lørdag kom Morfar og Bente med gaver, og søndag havde vi et helt fodboldhold i haven. Sådan lød det i hvert fald 😉
Det var godt nok kun 4 ekstra drenge, men der var fuld fart på. Nåh ja, og så var Ida på besøg, så Noah legede og hyggede sig, uden at drille de store drenge.
De var vilde med trampolinen, og måske lidt vilde på trampolinen, men det gik godt. Et par enkelte knubs, som man måske forventer, men det kunne lige så godt være sket i en fodbold KAMP. Det havde de også, på plænen, og det var vis mere kamp end fodbold. De drenge!
Det har været en fantastisk oplevelse, og det gik rigtig godt, med hjemmelavet pizza til frokost, og skattejagt efter frokost. Alligevel følte vi det som om dagen var gået, og det var sengetid, da alle var gået. Og klokken var kun 14! Men vi fik selvfølgelig ikke lov til at slappe af. Nu skulle de tre drenge og Luna jo lige falde ned igen, og finde sammen.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag!
Skriv et svar