Vi har prøvet at få Luna til at rutche nogle gange, og altid fulgt hende hele vejen op og ned.
I dag i Asnæscenteret, på den lille rutchebane, kravlede hun selv op (med far bagved) og prøvede at sætte sig ned. Det lykkedes næsten. Mor tog imod nede i enden, så hun var næsten sikker. Hun kunne kun være faldet ud over kanten, men det gjorde hun selvfølgelig ikke. Hun blev da sittende på måsen hele vejen ned.
Det tog hende 3 gange med hjælp, inden hun helt selv kravlede op i foruroligende fart. Oppe på toppen kneb det lidt mere med at få benene ind under rumpen, der er ikke meget plads at vende rundt på.
Middag i centeret
Vi blev enige om at spise i centeret, det var blevet sent, og fryseren havde glemt at lægge noget ud til optøning – og Netto havde ikke noget spændende 😉
Efter vi havde spist, løb ungerne rundt om legepladsen, og pludselig var Luna kravlet op selv, og rutchede med hovedet forrest, storgrinende. Hun havde sikkert set Noah gøre det samme et par gange før, eller også kunne hun bare ikke få vendt rumpen oppe på rutchebanen.
Du ved godt Luna lige har rutchet selv, med hovedet først!
– siger fruen. Vi troede egentlig at Luis holdt lidt øje med hende, men han var travlt optaget af at holde styr på en overtræt, lettere overstadig, Noah.
Efter turen rejste hun sig, og løb rundt om hjørnet, sikkert fordi hun tænkte at det nu var tid til at prøve den store rutchebane i den anden ende af centeret. Far fik travlt …
…
Hav en fortsat fantastisk god dag!
