Luna er definitivt den sidste, og vi er måske lidt mere overbærende med hende, end vi har været med de andre. Alligevel er der selvfølgelig grænser, og dem holder vi. Men hvis vi kan klare en hverdag uden tuderi, er det jo lækkert.
Ud af døren, der er meget der skal ordnes
Når vi skal ud af døren om morgenen, er det en heksekedel. Med skrig og skrål, gør dit, gør dat, og ingen af ungerne hører efter, så det føles stressende. Der skal roligt overblik til, for at det skal glide, og det skal være OS der styrer, ellers gør ungerne lige hvad de har lyst til.
Meget ofte er der en der bliver sur over en bagatel, og så er fanden løs. Jo, nej, jo, nej, jo, nej mellem to børn, eller “du må ikke kigge på mig”, “lad så være med at kigge på mig” er også typisk. Med tårer i øjnene, for livet er SÅ hårdt når man er barn, og skal af sted om morgenen.
Så er det lokketid
I morges skulle jeg aflevere Luna, og senere af sted end alle de andre.
Da de andre var taget af sted, skulle vi gøre os klar, og børste tænder. Det ville Luna i hvert fald ikke, hun ville bare af sted.
Nu kan man jo sige at det skal hun bare, og kæmpe med en gang tandbørstning, hvor ungen hyler. Men det er sgu ikke sjovt. Så er spørgsmålet om man kan vinde kampen, uden ungen aner at man er gået lidt på kompromis?
Først aflede opmærksomheden, vi skal jo i vuggestuen, mon Lene er der, og så skal du lege med alle de andre rødder. Jo, det satte nogle tanker i gang, og hun holdt op med at tude.
Vi havde lige fundet fars tasker frem, så jeg spurgte om hun skulle bære en af dem ude, eller om den var for tung, den hun havde båret ud i gangen. Det mente hun nu nok hun kunne klare, helt ud til bilen.
Så skal vi lige have børstet tænder, inden vi går ud, hvorefter Luna åbner munden helt automatisk.
Det er nu ikke altid så nemt, tro mig, men jo flere børn, jo nemmere bliver det at lokke børnene 😉
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
