Lalandia er et herligt sted at være, men kun midt på ugen. I weekenderne er der alt for meget larm i badeland, og ikke til at komme til.
Det bedste ved badelandet er, at der er varmt. Ikke som almindelige svømmehaller, hvor jeg nærmest er på vej ud, inden vi er gået ind. Ikke noget med en kuldemur når bruseren tændes, eller ved døren ud til svømmehallen. Det er ligesom at være sydpå, varmen er der hele tiden, også i vandet. Herligt.
Luis har prøvet Wild River rutchebanen 100 gange, og er blevet så kold som en istap, men det betyder ikke noget, det er sjovt. Med rødsprængte øjne, har han kravlet hjem om aftenen, totalt udmattet.
Emil er også en vandhund, og har svømmet på det dybe, med badevinger. Og efter kontrol af de indendørs rutcebaner, har han også fået lov til at rutche selv. 3 ture, så skal han lige komme over og sige hej. Vi har begge været med Emil oppe og rutche, og det er faktisk herligt, men ikke for meget.
Noah har lige fået nyt dræn, så ham passede vi ekstra på. Vi nåede ikke at købe et ørebånd, så han fik vandskyende vat i ørerne. Han var så forsigtig, og bange for det skulle falde ud. Den første dag. Med badevinger på, fik vi ham ud på det dybe, og de to sidste dag svømmede han selv, lidt af tiden. Det blev han jo nødt til, for når Luna turde, skulle han selvfølgelig også 😉 Men stadig meget omklamrende til mor eller far. Ikke helt sikker på, at det var i orden. Noah nåede også at være med oppe i rutchebanerne. Vi skulle starte med den blå, men det gad han ikke, for Emil havde sagt han skulle prøve den røde, så det holdt han stædigt fast på. Og det var sjovt.
Luna hoppede ud i vandet, som om det var det mest naturlige i verden. Hurtigt fik hun lært at rutche på de små rutchebaner. Efter et par ture så hun de store køre baglæns, med hovedet først, og på knæene – så det skulle hun selvfølgelig også prøve! Hovedet under vandet, op igen, uden tuderi! Luna nåede at blive fortrolig med sine badevinger, og svømmede selv på det dybe, før Noah. Hun kom også med op i de store rutchebaner, og synes den røde var vildt sjov. Hun gik selv ned ad trappen, og op igen til rutchebanen. Der var ikke nogen der skulle hjælpe en lille stædig dame på 20 måneder.
Efter Lalandia tog vi forbi Morfar og Bente, hvor den stod på sodavand og is inden aftensmad, bedsteforældre må jo alt 😉
Og så en is efter aftensmaden. En isvaffel. Drengene for rundt og spiste, mens Luna ikke ville have sin. Ikke før hun fik en ske, så spiste hun det hele!
…
Hav en fortsat fantastisk god dag!
Skriv et svar