… eller det gør jeg nok ikke rigtig. Jeg synes bare det er for plat humor, og ofte for langt ude til at vise som om det er en tegneserie for børn. Jeg mener helt klart der burde være en aldersgrænse på mindst 14 år.
Girafsprog ud, revselsesret ind
Desværre er revselsesretten afskaffet, jeg mener bestemt en del af den manglende respekt i dag er grundet i den toppædagoiske “vil du ikke nok være sød …” i stedet for en gang imellem med rette at give et klap bagi. Børn kan være irriterende, og meget provokerende. Jeg mener ikke at de skal have bank, eller frygte deres forældre (eller pædagoger), men en gulerod har altid været bedst. Selv nogle af de mest inkarnerede “mine børn skal ikke have lommepenge, de skal rydde op fordi de har lyst til det” er blevet omvendt til lommepenge og andre gulerødder. I dag bruges “skal du på stolen til en time-out” hvor ungen synes det er hylende morsomt, som dengang min mor blev skide sur og tog en træbøjle. Hun nåede to slag i min r.., så knækkede den, og jeg synes det var afsindigt morsomt. Hun forlod værelse skummende af raseri, eller også fordi hun ikke kunne holde masken. I dag tror jeg faktisk det var det sidste, men dengang var jeg overbevist om at hun stadig var sur, og ville hente en ny bøjle. Jeg var 15 år, og respektløst provokerende. Jeg forstår hende udemærket, jeg har jo fået en datter …
Tilbage til guleroden – det må også virke den anden vej. Jeg synes det er forkert, at guleroden skal bruges negativt. “Hvis du ikke spiser op, er der ikke noget guf fredag aften”. Men prøv lige at vende den. “Nu skal du huske at spise og, så du kan få guf fredag aften til Disneysjov” – det virker ikke. Der skal være en form for “trusler” de forstår. Man kan giraftale sig til døde overfor de små poder.De kan sagtens forstå hvad jeg siger, når jeg prøver at forklare dem om livets hårde vej og børnene på Haiti der sulter og alt det der. “Du skal være sød ved Luna, lad være med at skubbe, sæt nu der er nogen der skubber til dig i børnehaven, så bliver du ked af det” Men de er pisse ligeglade.
Selvfølgelig skal man prøve, vi må aldrig give op. Men vi skal også være konsekvente. Three strikes må være nok, så falder hammeren. Time-Out!
Et klap i måsen ville nok virke bedre nogen gange, og så var det jeg så Simpsons!
Luis købte 8. sæson
I går da vi var i centeret, købte Luis 8. sæson af Simpson. Her til morgen så han lige et par afsnit, inden vi skulle spise morgenmad.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med lige at skulle se lidt af afsnittet, og så fik jeg pludselig en “åbenbaring”.
Ned kom på en Spanking therapy, med 8 måneders spanking, så han kunne lære at styre sin vrede 😉
Det institut må vi finde 😉 Jeg søgte og fandt en henvisning til serien:
http://simpsons.wikia.com/wiki/Dr._Foster
(Season 8) Hurricane Neddy – Ned raised by two nihilistic beatniks whose terrible parenting skills made him a childhood terror. He was eventually put on an experimental eight-month spanking therapy program (the University of Minnesota Spankological Protocol) which taught him to suppress all feelings of anger.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag!
Skriv et svar