Det er jo indlysende, at når en tjeneste som Facebook bliver helt ekstremt populær, må verdens største reklamefirme (Google) svare igen. Det har de gjort for et stykke tid siden, med en bete beta udgave af et tillæg til Google Mail (Gmail). En ny “bakke”, som jo egentlig bare er et filter, men alligevel. Du kan skrive indlæg der kan ses af dine kontaktpersoner, og du kan følge dine kontaktpersoners kommentarer.
Først en fuser
Google fik dummet sig. I sin iver efter at gøre det smart, glemte de sikkerheden, eller i hvert fald loven. En kontakt der følger dig, kunne pludselig se temmelig private oplysninger om dem du følger, og dem der følger dig. Umiddelbart vældig smart, men ikke i disse tider med fokus på privatliv
Google retter
Google fik hurtigt rettet sin fejl, og nu sker det ikke mere. Men så bliver det spændende om firmaet der altid har taget forbehold for alt i sine licensbetingelser slipper for tiltale!
Microsoft vil også være med
Tidligere i denne uge, kom der så forlydender om, at Microsoft planlæger at lave et tiltag der minder om de sociale services i forbindelse med Outlook. Det bliver spændende at se, om de kan tilføre noget nytænkning, eller om det bare bliver en samling af det eksisterende.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael Bredahl