Der har været meget fokus på (not provided) i 2012. Jeg vil næsten sige, at det har været det der er mest fokuseret på, når snakken går på analyse af besøg i forbindelse med hjemmesider. Men hvad er not provided? Og er det virkelig så stort et problem?
Hvad er (not provided)
Google har strammet sikkerheden, så Gmail kører på https, og er blevet sikker, så alle oplysninger der udveksles, er fortrolige. Det er gået ud over ALLE Google tjenester, så hvis du er logget ind på en Google tjeneste (Gmail, Analytics, Google drev etc.) får du automatisk præsenteret søgningerne på https://www.google.dk. Det betyder, at Google beskyttet brugeren, ved ikke at udlevere de søgeoplysninger der er benyttet, til stor ærgelse for webstedet. Dermed er alle søgninger hvor brugeren er logget på en Google tjeneste præsenteret i Anaytics som (not provided). Det er nu ikke hele sandheden, for der er browsere der automatisk sørger for, at der ikke registreres oplysninger, så det er ikke entydigt.
Usability
Netop det at vide, hvad brugeren har søgt på, er guld værd. På den måde kan jeg optimere mine sider, så DU får en endnu bedre oplevelse, og ikke synes at mit indhold er dårligt. Jeg får nogle tilfredse brugere, så generelt en Win-Win situation. Men sådan er det altså ikke helt mere.
Work around
Jeg arbejder hos iProspect.dk, og her har vi løbende vurderet hvad vi skal gøre, men er enige om, at de søgninger der er (not provided) vil vi splitte op i forholdet mellem brand og non-brand. Det vi går efter, er at øge den non-brandede organiske trafik. Og det bliver sværere og sværere at måle.
Men der andre måder at måle om det er de rigtige søgninger der rammer din side.
Brugerdfinerede rapporter i Analytics
Hvis du laver en apport i Analytics, og sørger for at have i hvert fald Søgeord og Landingsside som Dimensioner, og Organiske søgninger som Data, så har du en liste over de sider der er besøgt med søgningen (not provided).
Hent rapportopsætningen til din Analytics konto
Resultatet ser du her for michael-bredahl.dk – jeg vidste ikke der var så mange der søgte på noget om Bing, mystisk 🙂
Hvad kan det bruges til?
Det er selvfølgelig begrænset hvad det kan bruges til. Det kan vise, om du får trafik på de sider du helst vil have, når det er (not provided) trafik, men du finder ikke ud af hvilke søgeord du skal optimere efter. Der er det stadig den gamle organiske trafik, og keyword tools du må holde dig til.
Og så er der selvfølgelig dem, der har en url med /index.asp?id=4523235¶m=noget&noget=andet
Til dem er der bare at sige: i skulle have fulgt med, da søgemaskineoptimering begyndte at blive vigtigt omkring årtusindeskiftet. Nu er i selv ude om det.
Det kan kun bruges, hos dem der har brugervenlige og SEF url’er (SEF=Search Engine Friendly).
Alligevel vil jeg påstå, at du på de ord der rent faktisk giver søgeordssætninger, og de sider du kan se er besøgt ved (not provided) har et rigtigt godt værktøj til at optimere efter. Både i forhold til keywords, men også landing pages.
Hvorfor en tudekiks?
Det er typisk, at vi først brokker os helt vildt over, at der sker forandringer, i stedet for at se på de positive konsekvenser. Det viser sig som regel, at der altid er en omgåelse af de stramninger der sker, eller at vi faktisk kan det samme på en lidt anden måde. Måske mere besværligt, deraf brok, men som regel en forbedring. Det er nu ikke tilfældet med (not provided), så her er der kun tale om en tilnærmelse.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael Bredahl