Det er utroligt som Apples SEO, Steve Jobs, kan fordreje virkeligheden. Næsten lige så meget som Microsoft har gjort det gennem tiden. Der er bare en forskel: hvor Microsoft har en monopollignende status og får en ordentlig næse når de gør det, har Apple ikke marked nok til at nogen brokker sig. Eller nogle gør det, men ikke på samme måde. [Læs mere…]
Apples korstog mod Adobe og Flash
Apple har siden Quicktimes opfindelse holdt fast i deres eget format til afspilning af medier. Til stor irritation, for jeg er ikke interesseret i at skulle bruge et bestemt program til at afspille min musik eller video. Mit gamle kamera optog video i mov, og det var et nødvendigt onde, at kunne få installeret Quicktime med så lidt snavs som muligt. For Quicktime har ALTID kunnet få en pc til at gå i sort. Lorteprogram.
Og så har det været så svært at afinstallere, at nettet flyder med guider til hvordan man manuelt skal slette filer og registreringer i registreringsdatabasen.
Når Apple holder så krampagtigt fast i Quicktime, er det selvfølgelig fordi de vil holde iFans fast i den forbrugerskrue det er at være nødt til at gå på iMarked med iTunes og købe iMusik og iVideo, en ikke ubetydelig indtægt for iApple. Men Flash er jo animationer, så hvorfor er Apple så krigeriske og på et vildt korstog, ikke set siden det forrige årtusinde i fyrrerne.
Flash er en konkurrent
Flash er animationer, med mulighed for at programmere alt ind i animationen. I princippet kan du lave alt med Flash, og kan derfor også præsentere musik og video. Flash har sit eget videoformat FLV (FLash Video), så derfor kommer det selvfølgelig på tværs for iApples indtjeningsmuligheder. Sæt nu de pludselig fik tilladt et program der kunne gemme din video så du ikke behøvede at se det med Quicktime, eller kunne hente andre ting ind på din iPhone, iPod eller iPad der ikke var købt i iStore supermarkedet. Flash er en konkurrent, og en alvorlig konkurrent.
Det ville svare til at Microsoft havde lukket Windows af, så du kun kunne afspille wma (Windows Media Audio) eller wmv (Windows Media Video). Jeg kan lige høre et ramaskrig. At der så er nogen der for nemheds skyld er kommet til at lancere tjenester der gjorde brug af disse Microsoft formater, er jo uheldigt (set i bakspejlet), og ændret rimeligt hurtigt. Men det er jo ikke fordi Windows ikke understøtter andre formater. Du kan sagtens se avi, mpg og andet spændende videomateriale, og enddog afspille Flash-animationer der henter eller indeholder video og musik.
Apple har monopol, men ikke nok marked
Apple HAR et monopol på sine iMedier. Ingen anden må bruge formaterne, afspille dem eller lave dem. At nogle har lavet programmer til at rippe osv. er af mindre betydning, men det er muligt de bliver forfulgt bagefter. Når konkurrencen fra de store aktører er ordnet, skal de små huller sikkert lappes.
Hvis Apple havde en større markedsandel, ville de få endnu mere på puklen, og sagsanlæg. Men indtil videre holder de sig under en procentdel der åbenbart får nogle til bare at stå skoleret, og bruge iProdukter til deres medier.
Det er også derfor Flash er en alvorlig konkurrent, for Flash har en meget større procentdel brugere!
Hvorfor laver Apple ikke bare deres ting, så de kan afspilles med Flash? Det er da protektorisme så det vil noget.
Det er VORES iMarked, og vores iKunder, vi ved hvad der er iBedst, så vi vil beskytte vores iFans mod de der slemme Flash-animationer.
Det er uforskammet
Mere behøver jeg vel ikke skrive. Det er bare uforskammet. Nu vil jeg da slet ikke ha’ en iPad, om jeg så fik den forærende. Og det er nok her problemet ligger. Apples produkter er så specielle, at det er en niche-indtægt de vil beskytte, så nu må der ikke være udvikling af programmer til iProdukter der laves i Flash (Adobe) og Microsoft programfremstillingsprodukter.
Mit korstog er: Boykot Apple!
…
Hav en fortsat fantastisk god dag.
Michael Bredahl