De nye smartphones er intet mindre end geniale. Nu måtte jeg prøve det der Android, og det virker perfekt. Hurtigt, smart, flot design, 8 MP kamera, you name it, det er der … i hvert fald hvis du finder de rigtige, nogle gange gratis, Apps fra Android Market. Men hvad har du brug for?
Jeg har haft en HP smartphone, med Windows Mobile på i mange år, virkelig slidt op. Jeg kunne styre mine servere fra den, benzin (diesel) regnskabet, og alt muligt. Jeg har ventet længe på at Windows Phone 7 skulle komme på dansk, men nu er jeg så hoppet på en HTC Incredible S. Og utrolig, det er den!
Den kan alt, og det den ikke kan, kan hentes eller købes på Android Market.
Jeg vil her løbende samle nogle af de apps jeg falder over, der er helt uundværlige.
Fra Android Market
MyPhoneExplorer – alternativ til det program der hører med til de fleste smartphones, der kan synkronisere sms, mms, kontakter, opkald.
Remote RDP Lite – Fjernskrivebord til din pc og servere, så kan du alt, når du ikke er on-location. Findes også i en betalingsudgave med flere muligheder, bl.a. RDP over SSL til sikker forbindelse
Wifianalyser – skanner omgivelserne, og finder trådløse netværk, og hvor stærke signalerne er. Super godt til at tjekke dit trådløse netværks signal rundt omkring i huset.
EZ-fileexplorer – find dine ting på dit SD-kort, dette program med lidt mere blæret grafik end andre!
RealCalc Scientific Calculator – en udvidet lommeregner.
ScanLife Barcode – så du kan skanne og se det ekstra indhold i ugebladene, eller hurtigt komme til en bestemt hjemmeside, ved at skanne butikkens QR kode i vinduet.
Der er mange flere, de må komme med senere 😉