Som en flosset kliche, og som Nick & Jay har benyttet til en af deres mest berygtede sange, så kan jeg nynne “En dag tilbage” hele dagen i dag. Ikke fordi jeg regner med at stille træskoene, men fordi jeg har min sidste arbejdsdag hos herlige iProspect Denmark.
Det er lidt med vemod, at jeg skal sige farvel. Jeg har selv valgt, og jeg ved, jeg bliver savnet 🙂 Men nogle gange skal man lade sig overtale til nye udfordringer.
Det er blevet til 20 fantastiske måneder, hvor jeg har lært en masse, og er blevet bekræftet i alle de ting jeg tidligere underviste i. Jeg har arbejdet med nogle af Danmarks største brands, og internationale kunder. Samarbejde har været en vigtig faktor, både internt på tværs af de forskellige bureaugrupper, men også med “resten af iP verdenen”.
Jeg har fået mange nye bekendtskaber, og satser på at forfølge alle, på de medier vi nu er connected. Jeg regner da også med, at jeg kan komme forbi til verdens bedste firma-kaffe, uden jeg bliver smidt i kanalen, bare fordi jeg har skiftet den grønne trøje ud med en blå!
En stor tak til iProspect, og alle de herlige kollegaer, verdens foreløbig bedste, på en arbejdsplads jeg sagtens kan anbefale. Og når du så har lært alle de gode tricks, bliver du sikkert headhunted, som det er sket for mig, igen!
En særlig tak til Lars (iP direktør), der afsluttede sin offentliggørelse af mit skifte med:
Tak for indsatsen til Michael og held og lykke i det nye… det bliver der brug for 🙂
Jo tak, det har jeg nok brug for, men jeg tror det er endnu mere hårdt arbejde, med en struktureret planlægning af arbejdsprocesser, og udarbejdelse af strategier og services – nå, nu blev det vist for kedeligt.
Her er en lidt mere jordnær udgave af “en dag tilbage”:
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael Bredahl