11 måneder blev det til hos GMS, så var jeg ude af døren igen. Ville jeg gøre det igen? Ja, selvfølgelig. Jeg fortryder ikke noget, men nogle ting skulle nok være gjort anderledes.
Jeg har været hos GMS i 11 måneder som SEO Director.
Den sætning kunne være nok, mere er der ikke at sige om det. Men når jeg nu alligevel endelig har fået tid til at skrive lidt, kan jeg lige så godt sætte lidt flere ord på, så du ikke tror det var en dårlig oplevelse, for det var det ikke
Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage til april 2013, hvor jeg blev spurgt, ville svaret stadig være ja. Jeg fik 11 ekstremt hårde måneder, og følte hele tiden, at jeg gik med træskostøvler, og jokkede en forfærdelig masse mennesker over tæerne. Men resultatet blev, som jeg havde lovet, selvom ingen troede på, at det kunne gøres på under et år. Det var på bekostning af personalet, men det skulle til. Hvis jeg havde vidst det fra starten af, som jeg ved i dag, ville jeg have jokket væsentlig hårdere, og fundet en mukkert til at slå i bordet med i stedet for. Det ville have fremskyndet processen lidt mere.
På 11 måneder fik vi næsten fordoblet omsætningen, uden de store tilføjelser af personale. Samtidig fik jeg moderniseret produktet, og fik styr på administrationen og budgettet. Da jeg forlod GMS, var målet inden for rækkevidde, så jeg kunne med god samvittighed fortsætte på den anden side af bordet.
Jeg fik en masse gode oplevelser, og en masse nye bekendtskaber. Jeg lærte en hulens masse, også om mig selv. Mere er der ikke at sige om det job.
Jeg blev kontaktet af Troels fra Autobutler, om jeg havde lyst til at drikke en kop kaffe. Det ville jeg selvfølgelig gerne, i min verden kunne det være vi (GMS) kunne hjælpe lidt, indtil de selv fik styr på deres SEO situation.
Det blev et hurtigt skifte. Efter et par møder med PM, var jeg solgt (eller købt), det er en udfordring hos Autobutler jeg bare må tage.
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael bredahl
Skriv et svar