Jeg elsker at bruge hashtags – du ved de der:
#seo #markedsføring #reklamer #Tags
fordi de kan bruges til organisering af indhold, og jeg har lidt OCD hvad organisering angår, bare spørg mit tørrestativ.
Nogle bruger #HashTags, og andre kan ikke se fidusen i dem. Og så er der den sidste gruppe, der bare skal forsvinde fra min færden.
Dem der laver hashtags der ikke passer til det de poster, skulle bankes med en våd søndagsberlinger, hvilket der jo ikke er nogen der ved hvad er i dag, for nu ligger den på iPad’en, og den smider vi ikke lige rundt med, og den skal bestemt ikke blive våd!
Hashtags er ved at dø!
Hvis du bruger #seo som nok er et af mine mest benyttede hashtags, får du ikke lutter SEO artikler. Jeg vil skyde på, at op mod 95% er irrelevant, og burde fjernes fra den søgning, afhængigt af mediet.
Prøv på Instagram, her får du basketball videoer, datingtips, kønne ansigter og store bubber. Alt sammen blikfang, der giver masser af overspringshandlinger, i stedet for det jeg var i gang med.
Det er også slemt i nogle Google+ grupper, her er der totalt kaos på indlæg, der er ingen kontrol med noget som helst. Det er selvfølgelig et spørgsmål om kun at være med i de grupper hvor der er en moderator, der tør smide folk på porten.
Når der ikke er nogen censur i SEO gruppen, kommer den til at flyde med snavs, der driver mig til vanvid, og giver overspringshandlinger. Men her har jeg trods alt mulighed for at være netdommer selv, og anmelde posts der overtræder mine grænser for hvad jeg gider kigge på, når jeg søger efter bestemt, fornuftigt indhold. Eller forlade fællesskabet, og finde en gruppe der ikke er spamramt.
Heldigvis er det ikke så slemt på LinkedIn, endnu, men her er heller ikke særlig meget indhold jeg gider læse, det er for kedeligt. Så måske i virkeligheden vil flere overspringshandlingsposts være bedre?
Det sjove er, at på Facebook er det ikke et problem. Jeg tror simpelt hen, at FB’ere er så skrappedulle agtige, at alt ulødigt anmeldes – når vi er “private” gider vi ikke alt det pjat. Gid det kunne brede sig til de andre medier 🙂
Længe leve hashtags
Når nu alle andre bruger tonsvis af hashtags, hvorfor skulle jeg så ikke også gøre det?
Lave en liste på 100 til 200 hashtags der er populære, og smide dem ind i alle mine posts, og mine ting bliver til overspringshandlinger for andre, så kan de lære det, ka’ de.
Det kræver blot, at mit indhold er delbart i første omgang, f.eks. en lille sød kattekilling, der falder baglæns ud over sofaen, ikke et øje er tørt, og videoen må ses, likes og deles.
Det giver den hype der er så vigtig, for at mine rigtige posts, dem jeg gerne vil have folk ser, kan få plads øverst i søgningerne, for uden et ordentligt flow, drukner de i fejlplacerede overspringshandlingsposts.
Der er edder bankme noget galt med algoritmerne, og de der masse hashere er syge i potten!
Hvis du ikke kan slå dem, så følg med dem, og nak dem bagfra 🙂
Er det sådan det skal være?
Er du med? Eller gider du heller ikke være en pain in the b…
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Skriv et svar