“Tak for et fantastisk godt morgenprogram, verdens bedste i Danmark”
Sådan lød det ud af højtalerne tirsdag d. 6. januar 2015 i tusindvis af biler på vej til arbejde. Jeg gjorde det sgu!
Jeg elsker Go’Nova, det ER verdens bedste morgenprogram, og jeg har efterfølgende været ydmygt stolt over, at de har brugt den udtalelse igen, og igen … rigtig mange gange i foråret 2015. Det er da helt fantastisk, at blive brugt som teaser til verdens bedste morgenprogram.
Jeg er voldsomt stolt, på den ydmyge måde. Det er kun noget der sker, hvis du virkelig har gjort en forskel. Sagt noget der fanger helt perfekt i situationen.
Hvad var det lige der skete?
På arbejdet (autobutler.dk) har jeg har talt meget om Go’Nova, og nogle af de marketing tiltag andre har brugt, for at blive hørt i radioen. Jeg har gentagne gange spurgt, om vi ikke skal have vores reklame i Go’Nova, for det er det helt rigtige medie, der er millioner af billister på vej til arbejde, der hører programmet. Og ikke bare som en reklame, men som en konkurrence. Der er selvfølgelig et stykke vej fra planlægning, til action. Men måske…
Aftenen inden den famøse tirsdag, havde jeg snakket med de andre om vi ikke snart skulle i radioen (igen). De jokede med at jeg bare kunne ringe ind, så det gjorde jeg.
Det var ikke uden rystende hænder, og bævende stemme, at jeg holdt ind til siden i Roskilde, da det blev til til at give et halløj til nogen i Go’Nova. Jeg kom igennem til deres praktikant Cesar.
Jeg fik lov til at vente nogle minutter, og så skete det. Dennis Ravn annoncerede, at der var en der ville skamrose sin arbejdsplads, men det skulle der da også være plads til. 2 minutters taletid blev det til.
Hør min superstar performence her.
Det er i den podcast der hedder “En gorilla og en blondine” – fra 6. januar 2015.
En blondine bliver spurgt om hun vil have sex med en gorilla for 500 kr … I bliver simpelt hen nødt til selv at gå ind og høre det, god fornøjelse, og lad være med at høre det et sted hvor det er pinligt at grine højt!
Da jeg nåede frem på arbejde, måtte jeg lige tjekke Analytics, for kunne det mon ses, bare en lille smule, at jeg havde været i æteren?
Svaret er Ja. Det var ikke meget, men der er et umiskendeligt lille opsving i den time jeg var på. Det der radio virker altså.
Tak for et fantastisk godt morgenprogram, verdens bedste i Danmark
Det var ikke planlagt, at det skulle blive brugt på den måde. Men jeg havde planlagt afslutningen. Jeg tænkte, at jeg bliver nødt til at lave en spektakulær afslutning og hilsen, som ingen andre gør det. For sådan er jeg. Det er ikke mig der er anderledes, det er alle Jer andre.
Det virkede, der blev grinet af det, og jeg opnåede det jeg ville. Og så lidt til!
Nogle dage senere hørte jeg pludselig mig selv i Nova igen. Som teaser til Go’Nova.
Det er mig en meget stor ære, at blive brugt på den måde. Jeg er ydmygt meget stolt 🙂
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Skriv et svar