For tredje gang på 3 år, er jeg blevet overtalt til at skifte job. Første gang var det Google billedsøgning der fangede Jackie’s opmærksomhed, og de sidste to år har LinkedIn været en magnet med forslag til nye jobs. Jeg må blive bedre til at sige nej.
[toc]Har jeg valgt forkert med iProspect og GMS? Nej – absolut ikke. De to jobs har gjort mig stærkere, og givet mig viden og indsigt, jeg ikke kunne have fået på andre måder. Jeg har nu valgt, at satse på kundesiden, hos Autobutler, som er Damarks værkstedsportal nummer 1. AB Rocks.
Ånden og fremdriften, ideologien og målene er skyhøje og vilde. Der er ingen grænser. Mine med-butlere er fantastiske, og det er en fornøjelse at gå på arbejde, hver dag. Madordningen kan diskuteres, men der skal vel også være noget at hakke på, andet end vejret.
Det er ikke nogen hemmelighed, at systemet er bygget på Open Source Ruby on Rails. Det giver nogle udfordringer, hvor jeg heldigvis har et ret godt indblik i, hvordan en udvikler tænker. Men derfor er det ikke altid helt nemt, at få hul igennem, når noget ikke opfører sig som jeg vil have det til.
Content, indhold, volumen, mere indhold, og endnu mere indhold
Jeg har fra starten af sagt, at det er indholdet der er vigtigt. Det holder jeg fast i, og alle sider skal revideres, der skal styr på PR og blogindlæg, der ligger hulter til bulter, sammen med guider og FAQ. Men der er lang vej, for selvom jeg tænkte, at det der kan laves på et land, kopieres bare til de andre, er der alligevel noget ekstra arbejde for hvert land der kommer på. Og det bliver kun vildere J
En af vores store udfordringer er, at værkstedsbranchen er ikke særlig sexet. Medmindre du kigger på værkstedets kalender. Eller måske netop derfor er værkstedernes kalendere altid i pin-up udgaven med flotte modeller. Vi skal tænke kreativt, og de tanker er på vej. For hvem vil engagere sig hos os, og kommentere/være aktive?
Investorer
Nu har vi fået en aftale i hus, med Index Ventures, der har investeret £ 5,8 mio i Autobutler, så den udenlandske satsning er sikret, og der skal arbejdes på en bredere markedsplads.
Der tales meget om, at vi har nogle gode investorer, der kan bidrage meget med viden om succesrige startups. Og det passer til dels. Vores største udfordring er, at vi sælger ikke en vare kunden henter i butikken. Vi leverer 3 (indtil videre) gratis tilbud på reparation af din bil. Det er værkstederne der skal revolutionere deres holdning til tilbudsgivning. Håndværkere er vant til, at de skal ræse rundt, og lave tilbud, hvor de ikke vinder en tiendedel – det er værksteder ikke. DET er en udfordring.
“Vi har skabt en helt ny markedsplads for bilejere og værksteder, og er siden starten for fire år siden blevet Danmarks største online markedsplads for bilreparationer. Det er derfor et stort skulderklap at en af Europas mest prestigefyldte investorer bakker op om Autobutlers vækst i Sverige, Tyskland og England. Ved at gå sammen med Index Ventures får vi ud over kapital, tilført viden fra de investorer, der har været med til at gøre selskaber som Dropbox og Skype til en succes og som senest har fået Just Eat børsnoteret,” siger stifter og CEO Christian Legêne.
Værkstedsbranchen
Her har vi en branche, som lever af, at 80% af kunderne aldrig sætter spørgsmålstegn ved hverken prisen eller kvaliteten af det de får udført. Jeg ved det fra mig selv, bilen skal fikses, gider jeg lede efter en mekaniker? Nej, jeg kører ned til Steen, som jeg har gjort 20 gange før. Den holdning er vi ved at ændre. Det er en revolution, for du kan lige så godt kigge på de værksteder der ligger omkring dig. Hvem giver en god service, hvem har en god pris, hvem kan gøre det hurtigt, hvem stiller en lånebil til rådighed? Der er mange parametre, du kan vælge ud fra, og værkstederne må lære, at de ikke får alle opgaver de byder på. Lige som andre rigtige håndværkere.
Sommerferie
Lige nu er det sommerferie, det er stille, men efteråret bringer mere end en brise af nytænkning, stol på det. Nye kampagner, en rebranding – for hvor er vi på vej hen? Det bliver fantastic!
…
Hav en fortsat fantastisk god dag
Michael Bredahl
Rasmus Andersen - Ejendomsmægler København skriver
Fedt arbejde du har fået dig. Det bliver spændende at se hvor langt i kan komme med Autobutler.
Jeg har selv brugt Autobutler op til flere gang og har være super tilfreds.
Held og lykke fremover. 🙂
Michael Bredahl skriver
Tak Rasmus,
Det er et rigtig fedt job, der er så mange muligheder, og alt for lidt tid 🙂